 |  | En gruppe israelske parlamentsmedlemmer har, sammen med bl.a. folk fra konservative og pro-israelske kirkelige grupper, dannet den europæiske Israel-lobby, European Coalition for Israel. Lobbyen
har siden marts 2004 været etableret med et kontor i Bruxelles. Det skriver den liberale israelske avis, Ha'aretz.
På organisationens webside er der en kort præsentation af flere af EU-landene (bl.a. Sverige og Danmark)
med deres EU-holdning og holdning til Israel - set med European Coalition for Israels øjne. Om organisationen allerede har etableret politiske eller kirkelige
kontakter i Skandinavien er endnu uvist.
European Coalition for Israel arbejder på bl.a. at skabe kontakt til de kristne partier i EU-landene. Organisationen prøver at få gode kontakter til kirkerne i Østeuropa. Bl.a. i de nye EU-lande. European Coalition
for Israel har dog allerede tætte bånd til fundamentalistiske kristne
organisationer - heriblandt den kristne zionismes bannerfører, Den kristne ambassade i Jerusalem.
Den europæiske organisation er en pendant til de amerikanske religiøst-politiske Israel-lobbyer National Unity Coalition for Israel og
AIPAC. Begge henter de både økonomisk og politisk støtte fra det kristne højre i USA.
[ læs artiklen fra Ha'aretz ] PDF
|
| |